Behandling - Genoptræning

Mit arbejdsområde som fysioterapeut ligger indenfor
formidling og undervisning, samt behandling af akutte
eller kroniske lidelser.

Som fysioterapeut indgår jeg som en integreret del af
samfundets samlede behandlingstilbud til mennesker,
der lider af forskellige sygdomme og handicaps.

ABC-konceptet

A'et i konceptet dækker over Felicia Affolters
behandlingsprincipper i forbindelse med træning af
perceptuelle problemstillinger.

Behandlingen består i korte træk af guidede
dagligdags aktiviteter i kendte omgivelser, eks.
spise- eller drikkesituationer, påklædning,
toiletbesøg, personlig hygiejne eller andre
relevante ting.

B står for Bobath, som er navnet på det engelske
ægtepar, som udviklede behandlingskonceptet
som en problemløsende tilgang til vurdering og
behandling af personer med forstyrrelser i
centralnervesystemet.
Forstyrrelser, der medfører funktionelle handicaps.

Behandlingen består af direkte håndtering m.h.p. at
optimere personens egen funktion samt hans funktion
i egne omgivelser og eget miljø.

Behandlingens overordnede mål er at opnå maksimal
funktion indenfor de begrænsninger, som personens
skade stiller.

Behandlingen bør implementeres 24 timer i døgnet at
et multidisciplinært team, som inddrager og støtter
familien.

C'et dækker over behandling af ansigt, mund og svælg.
Kay Coombes er en engelsk talepædagog, som med
sine genoptræningsprincipper er i stand til i de fleste
tilfælde at lære patienten kontrol over aktiviteter som
inddrager ovenstående områder.

Det betyder, at interventionen påvirker indtagelse af
mad og drikke, tale, kropssprog og mimik, vejrtrækning
og almindelig fremtoning.
Det betyder i mange tilfælde, at personen atter vil
kunne opleve glæden ved værdig kommunikation
samt være i stand til at deltage i måltidets glæder,
dvs. spise et normalt måltid mad på normal måde i
normale omgivelser.

Den bedrede vejrtrækning vil ligeledes i mange tilfælde
kunne genskabe energi og livslyst, og på den måde
give personen lyst og overskud til at genoptage et
forandret liv.

ABC-konceptet ligger til grund for den genoptræning,
der tilbydes patienter med erhvervet hjerneskade på
de fleste af landets hospitaler og genoptræningssteder.

Behandlingskonceptet bliver beskrevet og anbefalet i
Sundhedsstyrelsens "Vejledning og Referenceprogram"
fra 1994 om "Apopleksibehandling - fremtidig organisation".

Derfor er mit behandlingstilbud et naturligt supplement
eller fortsættelse af den behandling, som den
hjerneskadede person allerede har modtaget.

Behandlingen / genoptræningen følger således godt op
på det offentliges behandlingstilbud.

Det overordnede mål for genoptræning er at patienten
opnår det bedst mulige funktionsniveau, således at
han / hun bliver i stand til at mestre sin tilværelse.

Mange mennesker har efter et sygdomsforløb, eks.
pga. en hjerneskade, et langvarigt og omfattende
behov for genoptræning.

Genoptræning bør starte så tidligt som muligt efter
sygdommens opståen for at forhindre at tilstanden
forværres samt at forebygge at funktionstabet bliver
større end skaden berettiger.

Genoptræning sker ofte i et tværfagligt team, hvor
behandlingen planlægges og koordineres, evalueres
og justeres. Genoptræning bør være en naturlig del
af patienters hverdag, således at al aktivitet sker så
aktivt som muligt ved at personalet yder den
nødvendige støtte og vejledning.

Genoptræning foregår i forbindelse med vask, påklædning
og toiletbesøg, forflytning og lejring, madlavning og
spisning, oprydning og rengøring, samt under gang
og anden form for naturlig bevægelse.
Genoptræning har også til formål via stimulering at
genvinde sansernes brug.

Genoptræning kan indebære valg af hjælpemidler og
træning i brug af disse, samt indretning af bolig og evt.
arbejdspladsbesøg. Genoptræning skal meget
gerne medføre, at personen lærer at acceptere sin nye
situation og udnytter de muligheder og fysiske,
psykiske og sociale ressourcer, der er tilstede.

Resultatet af genoptræningen vil være afhængig af
aktiv medvirken fra patients og pårørendes side.

I starten vil behovet for fysisk og psykisk støtte være
stor, pga. den krise personerne befinder sig i.
I løbet af rehabiliteringsfasen vil støtten ofte blive
mindre og mindre, i takt med at familien finder et
niveau, hvor de opnår livskvalitet og glæde.