Lymfødemterapi

Lymfødemterapi gives til personer som har lymfødem som følge
af et defekt eller ødelagt lymfesystem.

Hvad er lymfødem:
Lymfødem er en kronisk lidelse, som kan være medfødt eller
som er opstået senere i livet, oftest i forbindelse med behandling
af kræft.

Lymfødem betyder vædskeophobning i en arm eller et ben eller
andre dele af kroppen, ex. ansigtet.
Vædskeophobningen skyldes at lymfesystemet ikke er i stand til at
transportere den mængde væske, som normalt returneres i
lymfeårerne.

Ved kirurgisk kræftbehandling må man ofte fjerne én eller flere
lymfeknuder. Herved kan lymfesystemet komme til at fungere
dårligere, dvs. have svært ved at drænere armen eller benet.
Desuden kan stråleterapi givet til en samling af lymfeknuder have
den samme effekt.

Hvad er lymfe

Lymfe er en speciel proteinrig væske, som bl.a. har til formål at
transportere hormoner og enzymer rundt i kroppen.
Lymfesystemet har en stor betydning for funktionen af organismens
immunsystem. Dette inkluderer også en række organer som
knoglemarv, milt, mandler og lever.

Lymfen, som er næsten farveløs, produceres ude i vævet og er i
starten identisk med vævsvædsken. Pga. molekylernes størrelse
kan blodbanen ikke genoptage vædsken, som derfor samles i
lymfesystemets allermindste kapillærer og derfra føres videre i
systemet.
 

Lymfødembehandling

Den manuelle behandling har til formål at stimulere transporten af
lymfevædske fra fjerntliggende kropsdele tilbage i det centrale
system.

Behandlingen består desuden af hudpleje, specifikke øvelser samt
behandling med kompression.
I starten vil man bandagere armen eller benet på en specifik måde.
Senere bliver der taget mål til en strømpe, som kan give kompression
i løbet af dagen.

Pulsatorbehandling kan også være aktuel i vedligeholdelsesfasen.

Hvordan foregår behandlingen:

I den manuelle lymfedrænage vil man tage hensyn til de specifikke
anatomiske forhold ved lymfesystemet. Derfor bygger behandlingen
på et nøje kendskab til forløbet af de store lymfeårer, de lymfatiske
skillelinjer, som er de forbindelsessteder, der er hen over disse linier
samt det klappeløse lymfeårenet, der ligger i huden.

Den manuelle lymfedrænage foregår i en speciel rækkefølge, i et
langsomt tempo og på en meget skånsom og let måde.
Man anvender specielle greb på huden alt afhængig af, hvor man er
på kroppen. Smerter og ubehag må ikke opstå og huden må ikke
læderes.

Bliver behandlingen udført korrekt er der ingen komplikationer ved
den. En evt. hudinflammation kan ind imellem blusse op.
I dette tilfælde skal drænagen indstilles og inflammationen behandles.

I det hele taget er hudbehandling en meget vigtig del af lymfeterapien.
Det er meget vigtigt at huden er ren og hel, smidig og velfungerende.
En særlig hudvenlig sæbe og tilsvarende creme bør benyttes for at
sikre dette. Desuden skal patienten være opmærksom på ikke at
skade eller lædere huden, ex. passe på forbrændinger af sol og
varme og undgå rifter ved at benytte handsker ved ex. have- og
rengøringsarbejde.

Den manuelle lymfedrænage bør efterfølges af en specifik
bandagering eller påføring af kompressionsstrømpe. Formålet er at
forhindre eller formindske ødemet i at udvikle sig yderligere.

Bandagen eller kompressionsstrømpen vil desuden stimulere
venepumpens funktion.

Kombineres hudplejen, drænagen og kompressionen med specielle
øvelser vil der være store muligheder for at ødemet mindskes og
således ikke komplicerer funktionen i området.

Opdeling af behandlingsforløbet

Ofte vil behandlingsforløbet være inddelt i et intensivt og et
vedligeholdende forløb.

Den intensive behandling vil i starten foregå hver dag indtil ødemet
er faldet til forventet størrelse eller ekstremiteten har fået den
normale størrelse.
I denne periode efterfølges den manuelle drænage som regel af
bandagering med specielle polstringer og kortstræksbind.
Herudover intensiveres hudplejen og øvelserne.

I den vedligeholdende fase vil den manuelle drænage foregå langt
sjældnere og ødemet holdes til gengæld ”nede” ved daglig brug af
kompressionsstrømpe, øvelser samt hudbehandling.

Evt. inddrages pulsatorbehandling, som er en behandling med et
specielt apparat, der via en trykluftmanchet med op til 12 separate
luftceller laver en trygbølge i central retning.

Dette apparat bruges til hjemmebehandling.

Hvornår skal man ikke give manuel drænage?

Hvis patienten har tegn på arteriel insufficiens, dvs. dårlig
blodgennemstrømning, kan bandageringen forværre tilstanden og
medføre at vævet nekrotiserer, dvs. dør.

Desuden vil et kendt hjertesvigt kunne forværres ved ovennævnte
behandlingsmetode, hvorfor denne diagnose er kontraindicerende.
Hjertesvigtet skal i hvert tilfælde forsøges behandlet først.

Akut lokal hudinflammation er som tidligere beskrevet også en
forhindring, hvorfor denne skal behandles før drænagen
påbegyndes eller fortsættes.

Hvis patienten har en akut, dyb venetrombose skal behandlingen
for denne være veletableret med antikoagulationsmedicin, før
manuel behandling med kompression sættes i værk.

Har patienten en tarminflammation eller er hun gravid er mavebehandling ikke tilrådelig.


Behandlingsresultater

Behandling med lymfødemterapi er ofte meget effektiv og anvendelig.

Resultatet viser sig jo helt konkret med en reduktion af ødemet.
Ofte vil funktionen af armen eller benet bedres markant og patienten
vil opleve et øget velvære og mærke mindre spænding og tyngde.

Gode leveregler

Følgende leveregler er gode at følge:

1. Kompressionsstrømpen bør benyttes dagligt og behandles
   korrekt.
   
   
2. Øvelser, som befordrer ødemet fjernet eller mindsket,
   bør udføres dagligt ifølge instruktionen fra fysioterapeuten.
   
   
3. Huden skal plejes og passes rigtig godt med daglig vask
   og indsmøring. Det er bedst at bruge speciel sæbe og creme.
   
   
4. Forebyg sår, rifter og forbrændinger af huden ved at benytte
   handsker og anden beskyttelse af huden.
   
   
5. Forebyg alvorlige insektstik ved at beskytte dig med klæder
   og myggemidler.
   
   
6. Benyt hensigtsmæssig beklædning og fodtøj, som ikke læderer
   huden og strammer og derved hæmmer drænagen.
   Vær specielt opmærksom på BH-en, armbåndsuret, bælter
   og stramme underbukser.
   
   
7. Undgå at blive overvægtig og forsøg at tabe dig, hvis du
   allerede er overvægtig.
   
   
8. Anbring den hævede arm eller det hævede ben højt, når
   du er i hvile.
   
   
9. Lad være med at stå eller sidde for længe i den samme
   stilling, ex. med benene over kors, hvis du har
   lymfødem i benene.
   
   
10. Vær opmærksom på dine arbejdsbevægelser og
    undgå alt for tunge løft, slyngende eller rykkende
    bevægelser, hvis du har lymfødem i armen.
    Undgå forstuvninger.
    

Observer lymfødemet hver dag og opsøg læge / terapeut ved
forværring. Du skal specielt være opmærksom på øgning
af ødemet, rødme af huden, smerter, fodsvamp, eksem og
sårdannelse.