|
|
Der kan være mange
forskellige bevægegrunde til at mennesker ønsker at gå
i terapi.
Én af de primære
grunde vil ofte være ønsket om at få en større
forståelse for og accept af sig selv.
Jeg kan tilbyde dig psykoterapi
ud fra en psykodynamisk referenceramme. Det er en metode, som bl.a. handler
om at blive bevidst om udviklingen
og brugen af forsvarsmekanismer.
Metoden vil jeg senere uddybe i denne tekst.
Målgruppen jeg henvender mig til er mennesker, som har mod på,
lyst og evne til at arbejde seriøst med problemer, som har haft
stor indvirkning deres liv.
Psykoterapi
handler om personlig udvikling gennem samtaler.
Ved det personlige møde skal der være en villighed til at
arbejde ærligt, åbent og oprigtigt.
|

|
|
 |
Samtalerne vil være
seriøse og gensidigt forpligtende, og den tillidsfuldhed og tryghed,
der opstår, skal bruges som springbræt til en personlig forståelse
af tingenes sammenhæng og i forlængelse heraf en mulighed
for forandring.
Samtalerne foregår
hos mig på Frederiksberg eller hjemme hos dig.
Her vil vi mødes i starten én gang ugentlig, senere evt.
med længere regelmæssige mellemrum.
Sammen vil vi arbejde os igennem de vanskeligheder og arbejdsområder,
som vi måtte finde vedkommende, spændende og interessante.
Vi kan arbejde med nutidige ”her-og-nu” problematikker, eller
problemer, der stammer fra fortiden og tidligere oplevelser.
Samtalerne varer 50
minutter og foregår i en tryg og tillidsfuld atmosfære og
naturligvis i henhold til psykoterapeutforeningens etiske regelsæt.
Antallet af samtaler vil afhænge af problemernes omfang og størrelse.
Desuden vil det afhænge af det enkelte menneskes evne, ønske
og motivation til at arbejde mere eller mindre seriøst og dybt. |
|
|